Henrik Hertz - Bordsang
Henrik Hertz (1797–1870) Henrik Heyman Hertz var en dansk digter og dramatiker. Hertz var en nær ven af Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Til den store skuespillerinde skabte han roller, som passede til hendes evner og personlighed. Hertz' berømteste værker er komedien Sparekassen og den romantiske tragedie Svend Dyrings Huus. Bordsang ved Selskabet „Efterslægtens” Jubelfest den 4de Marts 1836. Mel: Mit fulde Glas og Sangens raske Toner. Vel stedes vi med Føie her til Gilde Og frydes ved det fulde Glas; For os dets Perler lyse dobbelt milde Og stifte dobbelt muntre Plads. Som vi, og med saa gyldig Grund Har Ingen sat sit Glas til Mund. Halvhundred’ Aar har seet vort Selskab virke Med Kraft for Efterslægtens Tarv. Halvhundred’ Aar det bygged’ paa en Kirke, Der Steen for Steen blev Fremtids Arv. Halvhundred’ Aar var al dets Id Beregnet paa en ufødt Tid. Foruden Bram det sendte Missionairer, At sprede Lys i Landet ud; Var Dyds og Sandheds ufortrødne Lærer, En Gartner for det svage Skud. Og Meget kom til Liv og Magt, Hvis første Spire her blev lagt. Mens om os Viinløvblade festligt grønnes Og Ranken snoer sig om vort Bord, Vi see et halvt Aarhundreds Liv belønnes I dettes egne klare Spor. Thi Mandens Liv og Byrders Vægt Er lønnet i en yngre Slægt. Halvhundred’ Aar! — Med Føie søger Tanken, Af Flugten træt, et Hvilepunkt; Med Føie har vi søgr, i Ly af Ranken, At gjøre Brystet atter ungt; I Venners Kreds, ved Skjemt og Sang At styrkes til en fortsat Gang. Halvhundred’ Aar, der endte bag os ligge, Vort Maal var Efterslægtens Held. Thi vil vi nu for Efterslægten drikke, Paa dens og paa vort Samfunds Vel. For denne Kreds et muntert Maal: Op, Venner! Efterslægtens Skaal!

Efterslægtselskabets Skole

Henrik Hertz (1797–1870) Bordsang ved Selskabet „Efterslægtens” Jubelfest den 4de Marts 1836. Mel: Mit fulde Glas og Sangens raske Toner. Vel stedes vi med Føie her til Gilde Og frydes ved det fulde Glas; For os dets Perler lyse dobbelt milde Og stifte dobbelt muntre Plads. Som vi, og med saa gyldig Grund Har Ingen sat sit Glas til Mund. Halvhundred’ Aar har seet vort Selskab virke Med Kraft for Efterslægtens Tarv. Halvhundred’ Aar det bygged’ paa en Kirke, Der Steen for Steen blev Fremtids Arv. Halvhundred’ Aar var al dets Id Beregnet paa en ufødt Tid. Foruden Bram det sendte Missionairer, At sprede Lys i Landet ud; Var Dyds og Sandheds ufortrødne Lærer, En Gartner for det svage Skud. Og Meget kom til Liv og Magt, Hvis første Spire her blev lagt. Mens om os Viinløvblade festligt grønnes Og Ranken snoer sig om vort Bord, Vi see et halvt Aarhundreds Liv belønnes I dettes egne klare Spor. Thi Mandens Liv og Byrders Vægt Er lønnet i en yngre Slægt. Halvhundred’ Aar! — Med Føie søger Tanken, Af Flugten træt, et Hvilepunkt; Med Føie har vi søgr, i Ly af Ranken, At gjøre Brystet atter ungt; I Venners Kreds, ved Skjemt og Sang At styrkes til en fortsat Gang. Halvhundred’ Aar, der endte bag os ligge, Vort Maal var Efterslægtens Held. Thi vil vi nu for Efterslægten drikke, Paa dens og paa vort Samfunds Vel. For denne Kreds et muntert Maal: Op, Venner! Efterslægtens Skaal!
Henrik Heyman Hertz var en dansk digter og dramatiker. Hertz var en nær ven af Johan Ludvig og Johanne Luise   Heiberg.   Til   den   store   skuespillerinde   skabte   han roller, som passede til hendes evner og personlighed. Hertz'   berømteste   værker   er   komedien   Sparekassen   og den romantiske tragedie Svend Dyrings Huus.